Design det perfekte logo
Sådan griber du design af dit logo succesfuldt an
Du er ved at rive håret af dig selv, for du er ved at designe dit logo. Du står over for noget, som skal være SÅ perfekt. Vi ved det, du VIL have det perfekt, unikt, smukt, signende, fuld af signalværdi … Ja, så perfekt at du er sikker på at det holder – også om 10 uger, 10 måneder og om 10 år.
DOWNLOAD vores bedste tips til dig, der enten selv vil designe et logo, eller skal briefe en grafiker – så du er sikker på det bedste udgangspunkt for et logo der er gennemtænkt og passer til din virksomhed.
Download arbejdsarket
Download de 9 råd med tilhørende arbejdsark, så har du dem altid ved hånden – uanset om du skal briefe en anden eller selv vil have succes med at designe det perfekte logo til din business.
Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet.
Derfor er dit logo nødt til at se professionelt ud
Vi husker det gode, det dårlige og det grimme logo – men sjældent det virkelig gode. Det er ligesom med støvsugningen. Er der gjort ren, så er det ingen der bemærker det. Er der beskidt, så ser alle det.
På samme måde er det med dit brand og det logo som du knytter til det. Ser det hjemmegjort, og halvfærdigt ud, så er det helt sikkert også det kunderne tænker om resten af din virksomhed. Og hvad være er, de forventer en lav pris. Løfter du dit logo og visuelle identitet op i en højere liga, så er det så meget nemmere for dig at forlange den rigtige pris – og ingen stiller spørgsmålstegn ved det, eller prøver at snøre dig til en lavere pris.
1: Hvem er din kernekunde?
Det første du skal gøre, er at beskrive din kernekunde. Det er i sidste ende hende eller ham der skal blive tiltrukket af dit brand. Så sæt dig ud over hvad du selv godt kan lide.
Det en kunst, også at få det frem i logoet som du selv står for. For selvfølgelig skal du ikke helt glemme dig selv, men skabe et logo der ligger i krydsfeltet mellem hvad kunderne synes om og hvad du selv synes er dig.
2: Hvad er dit fundament?
Din vision, mission og værdier er vigtige at finde inspiration i. Dit logo skal afspejle, det som din virksomhed grundlæggende står for. Derfor giver det menning med et logo, der har kraftige farver og en vis tyngde hvis du gerne vil udståle noget solidt, brug høje tynde bogstaver, hvis dit udtryk skal være elegant, lette runde former hvis din praksis skal have et udtryk af velvære, overskud og sanselighed. Kig kritisk på formerne, "passer" de til branchen.
3: Skil dig ud?
Glem ikke at tjekke ud, hvad dine konkurrenter gør. På den måde finder du ud af, hvad du synes om, hvad du mener virker, og hvad der bestemt ikke gør. Det giver dig ideer til hvad du vil undgå, og på hvilken måde du kan skille dig ud.
Det komplekse logo er lagt på hylden. Gennem 2016 har flere store virksomheder simplificeret deres logoer – isæt i tekstdelen. Geometrien har, ligsom i boligindretningen, også vind i sejlene i logo verdenen. Det betyder ikke, at du absolut skal gå efter trenden, for det er nogen gange bedre at gå i modsatte retning hvis man vil skille sig ud.
4: Tekst og ikon
Et logo består som regel af en tekst-del og en ikon-del. Teksten er navnet, og det er en fordel hvis det kan fungere selvstændigt uden ikonet også. Ikonet skal også kunne fungere selvstændigt, som blikfang, som en del af en baggrund, som grafik der er forstørret vildt stort op, så man bare ser en lille detalje osv. Det giver dine materialer sammenhæng, hvis du har et logo du på denne måde kan bruge på tværs af medier.
Lav en brainstorm på alle de ord, begreber, symboler, farver, ordsprog osv. via et mindmap, når du skal finde frem til et ikon. Skriv alt det ned du kan komme i tanke om. På den måde finder du nemmere frem til et logo, som indholder symbolik ifht. dit brand, dit produkt/ydelse og din branche.
5: Lav mange miniskitser
Lav mange udgaver af logoet med mange små varianter. Det gør en designer også, du ser så bare de bedste 2-4 udgaver. Der ligger ofte mange udgaver bag det perfekte logo. Start med at lave skitser i hånden. Også hvis du vil spare lidt penge hos grafikeren. Så kan de små miniskitser hjælpe lidt på vej.
6: Brug få skrifter
Dit logo skal ikke bestå af mere end 2 skrifter. Sørg for at afstanden mellem bogstaverne (spaciering) er ens, så ikke 2 bogstaver hænger mere sammen end andre bogstaver. Du ser det ved at knibe øjnene en smule sammen. Brug en skrift der passer til det udtryk, du gerne vil have frem.
7: Tegn streger – brug ikke billeder
Logoer består af vektor grafik – eller streger. Derfor kan du ikke bruge billeder til logoer, men kun grafik. Det er meget, meget vigtigt at logoet er vektoriseret, ellers kan du ikke skalere det op. Det er måske fint på skærmen, men bliver meget grovkornet – eller pixeleret – når det trykkes. Fordelen ved vektor grafik, er at det kan skaleres op til uendelig størrelse. Du laver vektorgrafik i programmer som Adobe Illustrator (der er en gratis 30 dages prøveperiode) eller gratis i InkScape. Men det tager tid at lære programmerne at kende, for slet ikke at tale om så at tegne i dem.
8: Start med sort/hvid
Farver kan let forstyrre udtrykket, derfor kan det være et smart træk at starte med at se logoet i en sort/hvid udgave. Når du er tilfreds med formen, så læg farve på. På den måde bliver farven sekundær. Nogle farver føler vi os mere hjemme i end andre. Skal du skabe et personligt brand og har du en farve du altid vender tilbage til, når du vælger tøj, ting til kontoret osv. Så tag udgangspunkt i denne farve.
9: Hold det simpelt
Logoet skal være så simpelt at det kan afkodes på et øjeblik. Mange detaljer i logoer dur derfor bar ikke! Vi har så mange små skærme det skal fungere på i dag, så de meget fine detaljerede streger, hører andre ting til. Når du har lavet dit logo, så kig på det. Se om der er en streg, en farve, en figur der er overflødig. Slet den, hvis den ikke har betydning.
10: Klarsyn – giv det tid
Man designer ikke et perfekt logo på en dag! Læg det til side, kig på det igen dagen efter eller et par dage efter – så ser du garanteret på logoet med andre øjne. Det er virkelig svært at være kritisk over for det man selv lige har designet. Her hjælper tiden dig. På samme måde er det hvis du får designet et logo af en grafiker. Så udbed dig god til til at komme med feedback. Beslut dig så, og lav herefter ikke om! Er du alene om at designet logoet? Så spørg andre hvad de synes, så ikke du forelsker dig i noget andre ikke forstår.
Gå igang med at designe dit logo
– eller find en grafiker det kan hjælpe dig
Hvis du kører fast, eller slet ikke har mod på at gå i gang selv, så er en grafiker den person der kan hjælpe dig med at lave et logo i de rigtige formater, farver og ikke mindst i vektorgrafik.
Hvordan vælger man den rigtige samarbejdspartner?
Undersøg hvilken grafiker du vil bruge. Vores råd er at finde en grafiker der kan hjælpe dig med mere end bare et logo. At kende dit brand godt, og oven i købet have været med til at skabe din visuelle identitet, sparer dig for meget tid og penge fremover. I vil have en fælles forståelse for dit brand, historikken i det, og ikke mindst er det værdifuldt med en person man arbejder god sammen med. Se artiklen "Sådan vælger du kompetente samrbejdspartnere".
Bed om at se et portfolio
Det er enormt vigtigt at du finder en grafiker, du fornemmer kan forstå hvad du vil. Bed om at se nogle eksempler på deres tidligere logoer og andre ting de har lavet. De fleste grafikere har en stil, og den skal du selvfølgelig kunne lide. Men du skal også være sikker på, at det er en grafiker, der kan imødekomme dine mål, værdier og som forstår at omsætte dit brand til en visuel identitet.
Download arbejdsarket
Download de 9 råd med tilhørende arbejdsark, så har du dem altid ved hånden – uanset om du skal briefe en anden eller selv vil have succes med at designe det perfekte logo til din business.
Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet.
WEBDESIGNER DORTHE DO
Artiklen er skrevet af Dorthe Bejer, webdesigner og ekspert i branding til iværksættere. Dorthe skaber unikke brands og platforme for dine virksomheds visuelle identitet – alt sammen funderet i dine værdier og det, du ønsker at udstråle.