Hvilke sociale medier er relevante for min virksomhed?

En fænomenal måde at vælgehvilke sociale medier,
der passer dig, kunderne, dit indhold og formål bedst.

kunde-ikon

Nogen iværksættere tror, det er nødvendigt at være aktiv på samtlige sociale medier. Jo flere netværk, jo flere kunder når man ud til med sit budskab.

Den tanke er jo sådan set rigtig nok, for den samlede mængde af potentielle kunder forøges. I praksis vil det nok desværre ende med at gøre dig mindre synlig på samtlige medier i stedet for hamrende synlig på et udvalgt medie.

Vi giver dig i dette blogindlæg vores ideer til, hvordan du vælger det rigtige medie for dig. Hvis du vil arbejde seriøst med at finde frem til, hvor du skal være tilstede, så er det en god hjælp at downloade arbejdsarket, så du holder dig på rette spor.

hvilke-sociale-medier

Vores råd er at starte med 1-2 sociale medier og udbygge efterhånden.

Vi startede med Facebook. I 2018 bliver Instagram helt sikkert et sted, vi vil være mere til stede. Hvorfor? Fordi vi i vores annoncering har opdaget, at publikumet på Instagram faktisk synes rigtig godt om det, vi gør. Så her kan vi måske være noget for flere. 

 

Genvej til de overvejelser du skal gøre dig:

Download skema, der samler alle dine valg om sociale medier et sted.

Hvilke-sociale-medier-er-relevante-for-min-virksomhed

Den eneste rigtige måde, at vurdere hvilke sociale medier du skal være på er ved at være grundig og vende alle spørgsmål med dig selv. Download arket, og ha samling på alle dine beslutninger i samme dokument. 

Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet. 

Hvor mange resourcer kan du afsætte til de sociale medier?

Måske har du en assistent eller VA, som hjælper dig. Så vil du naturligvis have flere resourcer, end når det kun er dig, der interagerer med dine følgere, arbejder på at skaffe nye, har travlt med at producere indhold, holder øje med alle andres kanaler eller er ved at samle inspiration.

Det er vigtigt at gøre arbejdet så ukompliceret for dig selv som muligt – både teknisk, tids- og pengemæssigt. Du skal finde en form, du kan være i, synes er sjov og formår at vedligeholde.

Spørg dig selv:

  • Hvor meget tid har jeg – hver dag – til at være aktiv på sociale medier?
  • Hvor meget tid har jeg hver dag/uge/måned til at producere indhold?
  • Kan jeg selv producere indhold, eller skal jeg have hjælp?
  • Hvor mange penge vil jeg afsætte til annoncering?
  • Hvor mange resourcer (tid og penge) er jeg villig til at ofre på at "forstå" mediet og holde mig opdateret om nye muligheder?
  • Er der teknisk noget jeg har svært ved, som kan bremse mig – og jeg derfor må købe hjælp til?

Nøglen er at afsætte dedikeret tid til sociale medier

På den måde opnår vedholdenhed og fokus ikke enkeltstående opdateringer i ny og næ. Noget vi også er skyldige i, vi indrømmer det gerne. Vi er ikke bedre end flertallet. Vi har en intention om, at nu skal det være. Men så rammer hverdagen og de opgaver, man kan se, man direkte tjener penge på i sin business. Så er det ofte de sociale profiler, der lider under ens manglende tid og flakkende fokus.

kunde-ikon

Hvem vil du gerne have i tale på de sociale medier?

Et socialt medie er ikke er en envejs-kanal, der er en 2-vejs kanal, hvor du har mulighed for at interagere – ikke bare informere – dine kunder og følgere.

Finde ud af, hvem du målretter din indsats mod, så du kan vælge et medie, hvor den kundetype, du vil have i tale, rent faktisk også er tilstede og ser værdi i at interagere med dig.

Spørg derfor dig selv:

  • Hvor er din kundetype allerede tilstede?
  • Hvornår er de tilstede?
  • Hvordan passer tidspunktet med dig eller din planlægning?
  • Hvilken type indhold interagerer din kundetype typisk med, dvs. hvad deler de, hvad kommenterer de på og hvad synes de godt om?
  • Hvor er dine konkurrenter tilstede, og hvad bruger de de enkelte medier til?
kunde-ikon

Hvad er formålet med at være på de sociale medier?

Du skal have en vis retning og en strategi, så du ved, hvad du vil opnå. Du skal se de sociale medier som en del af din markedsføring, og ikke som kunderne ser det – som underholdning. Du skal ikke være der for din egen underholdnings skyld, men fordi der ligger en strategi bag, der i sidste ende skaffer dig flere og mere loyale kunder.

Sådan har det altid været med markedsføringsindsatsen. Der skal være et formål.

Det er ikke anderledes, når det hedder sociale medier, end når det er avisannoncering, flyers, bannerreklamer osv. Det er kun psykologisk, at vi tænker, vi skal være tilstede ALLE steder, bare fordi mulighederne er der. De er ret synlige, og de synes gratis.

Vi annoncerer heller ikke i ALLE landets aviser, blade og magasiner, bare fordi det er muligt. Vi udvælger de kanaler, hvor det kan betale sig at være tilstede, og hvor det giver mening i strategien.

Typiske formål er:

  • Øge kendskabsgraden
  • Skabe loyale kunder
  • Understøtte brandet visuelt eller kommunikativt
  • Uddannelse af dine kunder
  • Vise cases og historier omkring dit produkt/ydelse
  • Skaffe nye leads
  • Skaffe bedre og mere relevante leads til dine salgskanaler
  • Retargeting af kunder, du ved, har vist interesse for dit produkt/ydelse.
  • Yde kundeservice
  • Skabe omtale
  • Hurtigere og nemmere informationsdeling
  • Kundeindsigter
  • Øge websidetrafikken
  • Opbygge en relation til kunderne gennem dialog
  • Understøtte HR-funktioner og employeebranding

Spørg derfor dig selv:

  • Hvad kunne dit formål være med at være tilstede på det enkelte sociale medie? Definér et eller flere formål pr. kanal.
  • Prioritér formålene
kunde-ikon

Hvad skal I tale om?

Der vil på enhver social profil skulle være et mix af egen promovering, branding og ikke mindst værdiskabelse. Du kan altså langt fra plastre dine sociale profiler til med salgsbudskaber, som var du et andet kuponhæfte.

 

En god regel er:

20 %

PROMOVERING

40 %

BRANDING

40 %

VÆRDISKABELSE

Promovering er direkte reklame for det du sælger eller tilbyder, hvor du beder folk om noget (e-mail adresse, købe dit produkt, være med i en konkurrence osv)

Branding er alle de historier, du bygger dit brands personlighed op omkring. De billeder du viser, de kunde- eller baggrundshistorier, du fortæller om, den anmeldelse du viderebringer. Branding handler om, at folk selv beslutter, om de føler sig tiltrukket af din stil samt din/dit brands personlighed.

Værdiskabelse er det, du giver gratis eller deler, som på en positiv måde kan forandre folks liv, virksomhed eller situation i øvrigt. Værdi er f.eks. også det indhold fra andre, som du deler. Det behøver ikke være dit eget indhold. Sælger du produkter og bliver tagget, så giver det også værdi for dine kunder at se produktet "i virkeligheden".

Beslægtede interesser

I værdiskabelsen er det vigtigt at tænke kreativt. Når dine følgere er interesseret i det, du tilbyder, så er de højst sandsynlig også interesseret i ting eller emner, der er beslægtet med dit produkt. Hvis du sælger babymad, er det nærliggende at din kundegruppe også interesserer sig for meget andet omkring baby – søskendeforhold, opdragelse, spisevaner, kræsenhed osv. Ved at holde "en samtale" i gang med dine kunder om emner, der interesserer dem og har relation til dit produkt, så fastholder du dem –og ikke mindst viser potentielle nye kunder, at her er noget at hente ved at følge dig.

Skal du produceret alt dit indhold selv?

Det er ikke sikkert, at du selv behøver at producere alt indhold. Tænk f.eks. på eksemplet i rejsebranchen, hvor hotelbilleder efterhånden er lige så meget det indhold, vi finder på private sociale profiler og tjenester, som det er på et hotels egen hjemmeside. Vi vil gerne se "hverdags"billederne, sandheden, det upolerede oprigtige billede. Vi ved godt, at hotellets billeder har været igennem utallige forskønnelsesfiltre.

Brugen af influenter og bloggere for at skabe indhold

Er der influenter, du kan bringe i spil? HUSK, bringer du andre bloggere eller influenter på banen – hvor I har aftalt, at der skal promoveres for dine produkter eller ydelser – så skal det altid tydeligt fremgå, at der er tale om sponsoreret indhold. Det er dit ansvar.

Spørg dig selv:

  • Kan du (nemt) producere relevant indhold, der passer til mediet?
  • Hvilket indhold vil dine følgere have mest gavn af – både dit eget og det, du kan dele af andres?
  • Kan du på nogen måde aktivere dine følgere, så de hjælper dig med at skabe indhold?
  • Hvilket indhold vil gavne dit brand, produkt eller ydelse mest? (F.eks. instruktionsvideoer på YouTube, der underviser eller inspirer kunderne).
  • Er der medier, der ligger uden for din komfortzone? Hvad kan du gøre for at overvinde din frygt, eller hvordan kan du omgå det?
kunde-ikon

Hvilket socialt medie skal jeg så vælge til min virksomhed eller som iværksætter?

Vi kommer med det lidt kedelige svar her: der er ikke noget endegyldigt svar på, hvilket socialt medie, der passer til hvilken type virksomhed eller type af iværksætter. 

Der er ingen "one-size-fits-all". Enhver virksomhed skal gribe ned i forskellige værktøjskasser og medier for at nå de markedsføringsmæssige mål, vi sætter os. Vi skal være tilstede der, hvor vi skaber og får mest værdi for vores indsats.

En måde at finde det rigtige medie at starte med er ved at kigge på de spørgsmål du har besvaret. Du kan downloade et arbejdsark med dem – så kan du hurtigere overskue svarene.

Vi håber, at spøgsmålene hjælper dig på vej til at finde det rette sociale medie for dig. Giv mediet lidt tid. Der er intet på sociale medier, der kommer "overnight". Det er det lange, seje og vedholdende træk.

Vi har selvfølgelig også taget et valg om foretrukne sociale medie. Du finder os her: Facebook

Download skema, der samler alle dine valg om sociale medier et sted.

Hvilke-sociale-medier-er-relevante-for-min-virksomhed

Den eneste rigtige måde, at vurdere hvilke sociale medier du skal være på er ved at være grundig og vende alle spørgsmål med dig selv. Download arket, og ha samling på alle dine beslutninger i samme dokument. 

Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet. 

grafisk-designer-dorthe-do

WEBDESIGNER DORTHE DO

Artiklen er skrevet af Dorthe Bejer, webdesigner, grafisk designer og hjælper soloselvstændige med at få deres sociale medier, hjemmeside og øvrige branding til at tages sig grafisk smukkest ud, så deres kunder bliver tiltrukket af brandet.

Efterlad en kommentar





Dorthe Do og Birgitte Feldborg

DORTHE DO BEJER er grafisk designer og hjemmesidebygger. Hun elsker at arbejde sammen med den passionerede "direktør" – altså dig der er soloselvstændig eller iværksætter – om at løfte dit grafiske udtryk “fra hjemmegjort til efterspurgt ™”.
Hun er kendt for nærmest at være tankelæser, når hun omsætter det man har i hovedet til grafiske udtryk. Privat er hun mor til 4, hyggehækler og elsker en god, afslappende dag i haven.

BIRGITTE FELDBORG hjælper små virksomheder og soloselvstændige med at udvikle deres forretninger til det næste niveau. Med mere end 15 års undervisningserfaring kender hun også udfordringerne ved at tilegne sig ny viden, og hvad der skal til, for at det lykkes. Hun har hjulpet mere end 300 forskellige virksomheder og kender deres udfordringer, og hvad der virker og ikke virker, når vi taler om målgrupper, produktsammensætninger og markedsføring.

dd-bf-signature
bog-ivaerksætterundervisning

Download light udgave af Iværksætteri i praksis

Ved at udfylde formularen får du adgang til et smugkig i iværksætterbogen samt modtager nyhedsbreve med enkle værktøjer, inspiration og gode tilbud fra iværksætter.NU. Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet. 

Bedste-ivaerksaetter-blogs-DigiAwards2017