Er du klar til at gøre din iværksætterdrøm til virkelighed?

Måske ikke helt endnu? Du savner nogen, der:

  • Ved, at du har brug for en sikker køreplan for hele din drøm

  • Er på dit team – støtter, hepper og fylder dine depoter op

  • Er opsat på at hjælpe dig med afklaringer, klarhed & handling

online-ivaerksaetteri-i-praksis

For overhovedet at kunne leve din drøm ud, har du brug for overblikket

Og du arbejder hård på det, men du føler dig stadig:

  • Ufokuseret (så mange ting, der skal gøres – også i dit privatliv)

  • Frustreret (i langt højere grad end en fredag i eftermiddagstrafikken)

  • – og en lille smule svimmel (og det er ikke på den sjove rosé-på-terrassen-måde)

Alt det arbejde, du indtil nu har lagt for dagen, bringer dig ikke videre. Eller også er du med i det slæng, der drømmer og drømmer, fordi det hele virker uoverskueligt og som noget, der kan ende i et frygtelig mareridt.

Men hvis det ikke var hårdt at starte en virksomhed, kunne alle jo bare gøre det.
Vi er her for at hjælpe dig med overblikket og få din drøm ud over (senge)kanten.

Såååå … er du klar til:

  • At stoppe den konstante stress i din travle hverdag og i stedet indfri dine egne ambitioner?

  • At skabe en virksomhed på fuld tid – og ikke bare en hobby (længere)?

  • At slippe din drøm fri for at opnå friheden til at bestemme over dit eget arbejdsliv?

  • At opnå anerkendelse for dét, du kan og har at tilbyde verden omkring dig – for det er du hamrende skarp til??

  • At sætte foden under eget firma og logo på dine kaffekopper … ja, eller champagneglas, coctailglas, vinglas …?

Men det vigtigste for dig er, at du har nogle at gøre det sammen med – et netværk af andre iværksættere og undervisere, der kan vise dig vejen.

online-ivaerksaetteri-praksis

SÅ ER DU KLAR TIL ONLINE KURSET

Iværksætteri i praksis – online

Et online kursus i "at leve livet som iværksætter" og starte din egen virksomhed

ivaerksaetteri-i-praksis-online
  • 12 kraftfulde moduler
    – på 12 intense uger

    Okay, det bliver ikke "a walk in the park". Men vi lover at det bliver sjovt, intenst og meget tilfredsstillende endelig at se fremskridt i dine virksomhedsdrømme.

  • Ugentlige videoer
    & handlingsprægede worksheets

    Med en simpel tilgang, men med et stort fokus på handling, åbner vi hver uge op for nye videoer og worksheets, hvor du arbejder med de ting, du lærer i videoerne. Og du kan efter hver uge implementere det, du lærer og det, du beslutter, direkte i din virksomhed, en efter en.

    Det er derfor vi kalder det "i praksis"!

Du har adgang til alt materialet, lige så længe det eksisterer + når der kommer opdateringer og udvidelser. Fordi vi ved, at mange af de iværksættere, vi har med at gøre på andre fronter, går gennem deres materiale igen, når de støder på en udfordring, der kræver, at der skal tages nye beslutninger.

En starthjælp, der rækker langt videre end et par tilfældige tips på nettet

Du har handskerne på og skal gøre arbejdet. Vi guider og underviser dig online gennem 12 uger på 12 super skarpe moduler.

Mængden af ressourcer, viden og hjælp du får på IVP-online er for vild.
Og vores hjerter – her på iværksætter.nu – banker for at hjælpe små iværksættere i gang. Og vi ved, at penge absolut ikke det, du har mest af her i opstarten – derimod banker dit hjerte energisk og vildt. Derfor er vores online iværksætter kursus en investering i dig og din fremtid.

Vi ønsker nemlig, at så mange som muligt af jer iværksættere skal lykkes.

Få besked, når vi går i luften med kurset som rent selvstudie via videoer og worksheets.

Ved at udfylde formularen er du sikker på at få besked, når kurset er i luften. Samtidig modtager du nyhedsbreve med enkle værktøjer, inspiration og gode tilbud fra iværksætter.NU – så ventetiden ikke bliver for lang. Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes, når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet. 

Iværksætteri i praksis – online
består af 12 moduler over 12 uger
+ 2 dages LIVE dage

ivaerksaetteri-i-praksis-fundament
UGE 1:

Livet som iværksætter

Dit liv – og ikke mindst dit arbejdsliv – er på vej til at blive et helt andet end, det du er vant til. Det kræver, at du lægger de rigtige planer og lærer dig selv at kende i dine nye roller.

I denne uge arbejder du også med hele fundamentet for din virksomhed. Du tager grundlæggende beslutninger om, hvor du vil hen med din virksomhed, hvad dine mål er og hvad der er, du vil skabe. 

ivaerksaetteri-i-praksis-effektiv
UGE 2:

Sådan bliver du en effektiv iværksætter

Når du starter op, er der ikke bare mange opgaver, men også mange muligheder. Det er fristende at løbe efter dem alle – men ikke ret hensigtsmæssigt.

Du bliver i denne uge introduceret til et system, der hjælper dig med at styre din hverdag og de vigtigste opgaver.

ivaerksaetteri-i-praksis-innovation
UGE 3:

Alle dine gode ideer
– sådan vælger du den bedste

På uge 3 afklarer du, hvilke af dine ideer du skal gå med først. Hvad der er det rigtige at satse på, og hvilke af dine mange ideer, du skal parkere for nu.

Vi arbejder med, hvordan du bruger innovation i virksomheden og gør brug af værktøjer, der løsner op for kreativiteten. Evner, du skal bruge i mange aspekter af virksomheden, som f.eks. når du skriver tekst.

ivaerksaetteri-i-praksis-marked-maalgruppe
UGE 4:

Få styr på dit marked

I denne uge kommer vi igennem kundeanalyser, konkurrenter, interessenter, og hvordan du skaber dig en niche. Vi kigger på muligheder, men afgrænser også markedet, så du kan overskue, hvem du har i tale.

Du vil i dette modul skulle ud og samle oplysninger om dine kunder og lave research af og teste om din grund-idé er gangbar på markedet.

ivaerksaetteri-i-praksis-produkt-pris
UGE 5:

Sælg de rigtige produkter
– til den rigtige pris

I den femte uge kigger vi på dine produkter eller ydelser. Ud fra erfaringerne med målgruppen arbejder du med at sammensætte dine løsninger på en måde, så det giver mening for dig og dine kunder.

Vigtigt er det også at lære, hvordan du sætter en pris, der giver dig indtjening – og som afspejler det, dine kunder er villige til at betale.

ivaerksaetteri-i-praksis-branding
UGE 6:

Brand dig selv og din virksomhed

Vi tager for alvor fat i vigtige og spændende ting som f.eks. at designe et logo og finde på det helt rigtige navn til din virksomhed. Du kommer til at arbejde med, dit brands udtryk, hvordan det føles, opfattes og udleves sammen med kunderne – ud fra personlighed og værdier.

Du arbejder med din digitale og fysiske tilstedeværelse og tager vigtige valg om din tilstedeværelse på sociale medier. 

ivaerksaetteri-i-praksis-markedsfoering
UGE 7:

Spred budskabet med din markedsføring

Vi dykker ned i, hvordan du får lavet en hjemmeside, der er nem at finde ud af, hjælper dig med at sælge, men samtidig ikke koster en herregård eller er et teknisk vanvid.

Du arbejder med at lave fordelingen af hvilke sider, hjemmesiden skal have, hvordan den skal se ud, og hvad der skal være på de enkelte sider.

Du lægger en markedsføringsplan for de første 6 måneder og planlægger den kampagne, der skal skyde din virksomhed i gang.

ivaerksaetteri-i-praksis-salg
UGE 8:

Salg & service, der skaber tillid og tilfører værdi

Du lærer at tiltrække kunder i stedet for at skulle jagte dem med sælgercharmen. Salg handler ikke om at proppe ligegyldigheder i halsen på dine kunder, men om at være der med de rigtige argumenter og servicere dem som en superstar på den røde løber.

Vi lægger en salgsplan, opsætter mål og arbejder med de forskellige faser i kundens rejse gennem din virksomhed.

ivaerksaetteri-i-praksis-netvaerk
UGE 9:

Sådan finder du det helt rigtige netværk

Vi viser dig, hvor du har muligheder for at netværke, hvad du kan få ud af det, og hvor du skal sætte din grænse. Måske vil du opdage, at du har langt flere netværk end du regner med.

ivaerksaetteri-i-praksis-oekonomi
UGE 10:

Økonomi & administraton – uden at få grå hår i hovedet

Du skal kunne leve af din virksomhed. Derfor skal du lære at lægge et budget – også selv om du tænker, at det ikke koster dig ret meget at starte op. Du får adgang til vores budgetsystem, der giver dig det økonomiske overblik år 1, 2 og 3.

Med til din virksomheds administration hører også emner som den løbende bogføring, SKAT, moms, regnskab og løn.

ivaerksaetteri-i-praksis-samarbejdespartnere
UGE 11:

Vælg de rigtige samarbejdspartnere – når du er klar til det

Som iværksætter har du mulighed for rådgivning fra mange fronter, vi giver dig genvejen til, hvor du finder mere hjælp end den, vi kan yde dig.

I denne uge vil du også kigge på, om der er ting, du med fordel kan outsource til andre. Vi kigger på, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du vurderer, hvem du vil arbejde sammen med

ivaerksaetteri-i-praksis-opstart-af-virksomhed
UGE 12:

Alt det praktiske du skal have styr på, inden du springer ud i livet som iværksætter

Når det kommer til at oprette din virksomhed, skal du have den registreret de rigtige steder – det får du hjælp til her på 12. modul.

Men der er andre praktiske ting, du skal overveje, såsom A-kasse, forsikringer, feriepenge og hvad du fremover vil og kan investere i at holde dig ajour både fagligt og i alle andre aspekter af det at drive din virksomhed. 

Den er jeg med på!

Synes du, det ville være for vildt at få adgang til alt det? OG synes du, at det er på tide at chancen bliver din? Så giv udfyld formularen og vær sikker på at du får besked, når kurset er i luften. Og så er du er ikke langt fra at realisere din drøm.

Ved at udfylde formularen er du sikker på at få besked, når kurset er i luften. Samtidig modtager du nyhedsbreve med enkle værktøjer, inspiration og gode tilbud fra iværksætter.NU – så ventetiden ikke bliver for lang. Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes, når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet. 

Det mener andre iværksættere

Er vi eksperter i iværksætteri?

Ja, det tør vi godt sige, at vi er!

underviser på hjemmeside kursus

Vi, Dorthe og Birgitte, arbejder med iværksættere hver eneste dag. Enten her på iværksætter.nu med kurser, artikler og bøger for iværksættere eller i hver vores virksomheder med henholdsvis webdesign og som businessmentor (og hun ved også en hel masse om SKAT, moms, regnskab, bogføring osv).

Og så er du der, hvor vi var for lidt over 10 år siden.

Vi var nemlig selv usikre på, hvad det indebar at drive en virksomhed, hvad det kom til at betyde for vores liv, og på hvilken måde vi er blevet nogle helt andre mennesker.

Og ikke mindst har vi selv begået tonsvis af fejl, du kan lære af.

Vi arbejder ikke bare med undervisning til daglig. Vi ved i praksis, hvordan du gør, hvad der er vigtig at fokusere på og hvilke nælder, du ikke skal brænde fingrene på.

Vi er forfattere til bogen Iværksætteri i Praksis, der bruges som undervisning på Akademimerkonom-faget af samme navn. Derfor kan du være sikker på, at vores viden ikke er baseret på hurtige tricks – men at den hjælper dig til at skabe en levedygtig virksomhed fra bunden. Vi er stolte af, at andre undervisere og lærer har tillid til vores viden og værktøjer.

Stadig lidt i tvivl?

Her er svar på nogle af de spøgsmål, du måske sidder med

Er indholdet det samme som i jeres iværksætterbog?

Noget af det er.

Men der er bestemt også en hel masse mere.

For det første går vi dybere ned i de enkelte områder – f.eks. ift. at opbygge det, du vil være kendt for og din markedsføring.

Men du har også de ugentlige live-calls, hvor du kan vende dine fremskridt og din tvivl – du har os med på sidelinjen. Det er en kæmpe fordel ift. selvstudiet via bogen. Vi kommer til at kunne relatere til lige netop din virksomhed og de udfordringer, du støder på, fordi vi kommer til at kende hinanden ret godt undervejs. 

For det tredje så har du også adgang til et stærkt netværk af medstuderende og det store netværk af iværksættere, der har været i gang længere end dig selv – så du ved, du altid har en "buddy" ved hånden.

Fordelen ved online kurset er, at du arbejder sammen med os andre. Når du skal lære tingene helt for dig selv, er det svært at vide, om du er på rette vej – eller løber ud af en tangent, der er helt forkert for dig. Derfor er Iværksætteri i praksis – online en gylden mulighed for virkelig at se handling.

Skal jeg allerede have oprettet et CVR nr.?

Nej, det behøver du ikke.

Men det er heller ikke en hindring, hvis du har – hverken som fuldtidsvirksomhed eller som en hobbyvirksomhed ved siden af dit normale job.

Er der en Facbook gruppe?

Der er en gruppe – den er blot ikke på Facebook.

Den er på netværket Mighty Network, hvor du også kan downloade en app – bare rolig, vi gennemgår det.

Hvorfor?

Fordi vi ikke ønsker at katte, fødselsdage, sjove videoer, personlige beskeder osv. skal fjerne dit fokus. Når du logger ind i et netværk designet til KUN at handle om business, er det det, din hjerne koncentrere dig om.

Kan jeg ikke bare få adgang til kurset nu?

Vi er ved at finpudse og justere indholdet ud fra tilbagemeldinger og opdatere materialet med aktuelle informationer. 

Du er meget velkommen til at udfylde formularen, så er du sikker på at få besked før alle andre, når vi åbner op igen.

Jeg har taget flere kurser og webinarer. Har jeg brug for endnu et kursus?

Super fantastisk, at du faktisk prøver at blive klogere, og du har helt sikkert mange af de værktøjer, du har brug for.

Men når du er her, er det sikkert også fordi, du har lært en lille del af iværksætteri, markedsføring, salg osv. men du arbejder ikke efter en klar køreplan for din virksomhed og har ikke hele overblikket over, hvad du skal.

På iværksætteri i praksis online har vi en klar vej, du skal følge. Men det betyder også, at vi inddrager det, du allerede har lært andre steder – og sætter i relation til din virksomhed, og hvordan du skal omsætte det til handling.

Jeg har endnu ikke en forretningsidé – kan jeg stadig deltage?

Højst sandsynlig ja – men du skal inden for de 3 første uger finde ud af, hvad det er, du vil med dit liv og iværksætterliv. En idé skal forme sig på disse 2 uger, ellers er kurset ikke for dig. Men bare rolig, det ligger i undervisningsmaterialet værktøjer til at hjælpe dig med både at brainstorme og afklare, hvilken idé du skal gå efter.

Har du derimod en klar idé (f.eks. jeg er yogalærer, jeg musiklærer og vil udvikle mine egne musikterapeutiske videoer, jeg er uddannet tømrer og vil køre med min egen bil, jeg er IT-konsulent osv.), så hjælper vi dig med resten. 

Men iværksætteri i praksis er ikke et kursus, hvor du bare læner dig tilbage, du skal være villig til at lægge dig i selen for din egen succes – her arbejder du nemlig med at implementere, det du lærer direkte i din virksomhed.

Hvis jeg nu fortryder, kan jeg så få pengene tilbage?

Nej!

Iværksætteri i Praksis – online er et kursus, der foregår via digitale kanaler – og du har derfor adgang til materiale, der ikke kan "leveres tilbage".

Derfor er det vigtigt, at du læser salgssiden her, og er sikker på, at kurset er for dig. Du er velkommen til at kontakte os på kontakt@ivaerksaetter.nu, hvis du har flere spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt kurset er det rigtige for dig.

Vil vil gerne, at du forpligter dig ind i kurset, for at opnå den rigtige succes. Dette vil ikke bare være endnu et kursus, du ikke får fulgt til dørs.

Få arbejdet med din idé og afklaret hvordan du kan gøre den levedygtig

Korte videoer & omfattende worksheets, der omsætter dine tanker til handling

Omsæt din passion til dit erhverv og få den dagligdag, du går og drømmer om

Iværksætteri er ikke videnskab.
Det er trial and error!
Altså må du gribe det praktisk an.

Derfor har du ikke brug for endnu et kursus, der kun holder dig fast i drømmen – men som med en praktisk tilgang viser dig vejen.

Du har heller ikke brug for et Facebook kursus eller et tilfældigt webinar. På det her tidspunkt handler det om at få dit fundament på plads.

Du har nemlig brug for at fokusere og få overblik over de ting i din kommende virksomhed, du endnu ikke har styr på.

Du har også brug for at få omsat det, du fagligt er så god til, til en forretningsmodel, du kan leve af.

Vi vil virkelig gerne se dig have succes og opleve de øjeblikke, hvor du knækker koden i din egen virksomhed. Og du vil blive overrasket over, hvor meget du kan opnå, hvis bare du har fokus på de vigtige og rigtige ting.

Vi vil have dig til at opleve sommerfugle i maven over at udleve din drøm, og aldrig mere se dig tilbage til dit gamle arbejdsliv.

For vi ved, hvordan det føles, hvad det kræver, og hvordan du kommer derhen. vi har selv taget turen gennem det sidste årti.

Og vi ved, at det kræver en praktisk tilgang – lige så praktisk og naturligt som en god sund morgenmad.

Derfor er alle worksheets og afklaringsark handlingsorienterede, så du kan omsætte din viden i virksomheden – med det samme!

ivaerksaetteri-i-praksis-kursus

Få besked, når vi går i luften med onlinekurset

Ved at udfylde formularen er du sikker på at få besked, når kurset er i luften. Samtidig modtager du nyhedsbreve med enkle værktøjer, inspiration og gode tilbud fra iværksætter.NU – så ventetiden ikke bliver for lang. Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes, når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet.