Iværksætter kursus for ledige – OGSÅ ONLINE:

Du er ledig og jobsøgende, men …

  • … i din mave vokser den vildeste drøm om at skabe dit eget job – det forårs-kribler ligefrem i maven og fingrene for at komme i gang

  • … du tumler med tanker om at satse fuld tid på at blive iværksætter – for at kunne leve af det og bygge noget, du er stolt af

  • … du har et mål om at slippe ud af stress, jag og pressede dage – for du vil selv bestemme, og du vil prioritere anderledes i dit liv.

kurser-for-ledige-online

Men det er indtil nu kun blevet ved drømmene, fordi:

  • Du har aldrig drevet virksomhed, så der er virkelig mange ting, du ikke ved noget om eller har prøvet før

  • Du aner ikke, hvordan du skal gribe det an, og hvor du overhovedet skal starte rejsen

  • Du googler og googler, men det bliver det bare mere og mere kompliceret af, og sommerfuglene i maven er erstattet af en frustration over, alt det du ikke ved, så du nu er ved at miste modet.

  • Og du frygter, at du slet ikke har evnen til at skabe det frirum, du misunder andre iværksættere for.

Men du tænker også, at nu hvor du er ledig, så må det være det rette tidspunkt at gøre alvor af det

Der kommer nemlig aldrig et bedre tidspunkt. Vænner du dig først til en god månedlig indkomst igen, så kan vejen tilbage i iværksætteriet været lige så lang som en gråvejrs dag i november.

Måske er du allerede startet op på supplerende dagpenge, men mangler den sidste ballast for at skaffe de rigtige kunder, markedsføre dig effektivt på et lille budget og få styr på det der med moms, skat, regnskab, kørsel … you name it.

Du dagdrømmer om at slippe jobcentret, ansøgningerne og dagpengene for at kunne leve af din virksomhed og forme din egen fremtid. 

– og du er på jagt efter et program, hvor du kan få sparring på din forretningside 1:1.

kurser-for-ledige-ivaerksaetter

Din drøm starter lige her

– og tager form i løbet af 6 uger på et 1:1 iværksætterforløb hos iværksætter.nu

Jobcentret skal du vente lidt med at slippe, for der er super hjælp at hente via et iværksætter kursus eller 1:1 rådgivning. 
Netop sådan en mulighed for et forløb med personlig og individuel 1:1 rådgivning finder du lige her hos os i iværksætter.nu. 

Det er et iværksætter forløb, der:

  • KUN handler om dig og DEN virksomhed, du er ved at skabe

  • Som tager udgangespunkt i, hvor DU står, og hvad DU har brug for hjælp til

  • OG tager højde for, at ikke alle lærer ens eller har samme forudsætninger for at lære.

SPARRING

Du får en enestående mulighed for at få professionel sparring og modspil på dine ideer, så du kan tage kvalificerede valg, der hele tiden bringer dig tættere på målet.

UNDGÅ FALDGRUBERNE

Når vores rådgivningsforløb er specielt tilrettelagt ledige, betyder det, at vi rådgiver dig – som vi har gjort med over 400 andre ledige – så du overholder reglerne og undgår at dumpe i faldgruberne.

Fysisk & online

Hvis du ikke lige bor lige rundt om hjørnet, så er det også muligt at gennemføre kurset online via Skype. Vi har iværksættere lige fra Nordjylland til Bornholm.

Det ultimative iværksætter kursus for ledige med store drømme om små virksomheder

ivaerksaetter-bog

Det er ok at drømme stort, men de fleste ledige drømmer ikke om virksomheder med 100 ansatte – endnu i hvert fald. De fleste ønsker bare at omsætte deres viden i en virksomhed med 1 ansat – dem selv og på sigt måske et par stykker mere.

Derfor er vækst ikke det første ord, der falder os ind. Det handler mere om grundighed og stabilitet.

Fagligt tager vi med udgangspunkt i faget "Iværksætteri i Praksis", som der undervises i i hele landet. Stoffet kender vi særdeles godt, da vi var med til at forme indholdet, og som vi i 2 omgange har skrevet undervisningsmaterialet af samme navn til. Bogen "Iværksætteri i Praksis" får du selvfølgelig med i kurset, som en del af rådgivningen.

Indholdet i kurset eller rådgivningsforløbet tilrettelægger vi, så det passer præcis til det, du har brug for, der hvor du står lige nu. Målet er at få afklaret, om du har det, der skal til for at skubbe din virksomhed i gang og i næste omgang klæde dig på der, hvor du har dine svagheder.

Det fantastiske ved et individuelt forløb er, at der ikke skal tages hensyn til en masse andre kursister, og du skal ikke presses ned i en bestemt skabelon. Vi trækker på vores viden og netværk for at hjælpe dig på den bedst mulige måde.

Undervisningen foregår hos os i Gedved lidt nord for Horsens, tæt på E45. Her har vi til huse i det gamle Seminarium, hvor vi har fri parkering og altid kaffe, the og vand på kander.

Kommer du langvejs fra, så har du også mulighed for at gennemføre hele forløbet online.

Vi kører kurset som 1:1 rådgivning, og du kan derfor starte præcis på det tidspunkt, du har brug for det. 

Den overordnede ramme aftaler vi på vores første møde, hvor vi sætter overskrifter på det, du skal nå og finder ud af, hvilke emner du har behov for, at vi lægger mest vægt på.

Har vi ikke selv har kompetencerne til at svare på dine spørgsmål, har vi et kæmpe bagland af specialister, vi kan trække på – og det kommer dig til gode.

En typisk plan for forløbet således ud:

  • Opstartsmøde

    Vi lærer hinanden at kende, og ikke mindst fortæller du om din idé og dine virksomhedsplaner. Du hører lidt mere om os, og hvad vi bringer til bordet.

    Herefter afstemmer vi forventningerne samt afklarer, hvad du har behov for. Vi lægger ud fra dette en plan for de næste 6 uger.

  • Iværksættermindset & personlig effektivitet

    Du vil opleve, at der lander mange to-do's på dit endnu ikke etablerede skrivebord. Derfor er det vigtigt, at du fra starten får de rigtige værktøjer til at håndtere opgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge. Det er de selv samme værktøjer, vi arbejder med til daglig, og som du også finder i vores Business Planner.

    Du planlægger, hvordan din nye iværksætter hverdag skal se ud, hvad den indeholder, og hvordan du bevarer det rigtige mindset mod succesen. 

  • Udvikling af den gode ide

    At kunne tænke kreativt og i nye baner ligger nærmest i en iværksætters DNA. Derfor skal du klædes på med de rette værktøjer til at sortere og vurdere de mange, mange ideer, der uundgåeligt vil springe ud af din hjerne som en anden popcornmaskine på en cirkusplads.

  • Virksomhedens fundament

    Det er ud af fundamentet at alle ting skal springe og vokse. Vi arbejder derfor med vision, mission og dine værdier – fagligt som personligt.

    Herefter går vi videre med konceptet, konkurrent- og markedsanalyse samt prissætning af dine produkter/ydelser.

  • Branding

    For at slå igennem er det vigtigt, du har et originalt og unikt brand, der er mere end bare et smukt logo og en bunke ligegyldige visitkort. Vi kommer bagom den personlighed, din virksomhed udtrykker, så den matcher den kernekunde, du ønsker at tiltrække.

    Grafikeren åbner op for skattekisten med links, så du nemmere finder vej til billeder, tryk, skrifter, visitkort, designværktøjer osv. – mange af dem er gratis og passer godt til det sparsomme iværksætterbudget.

  • Markedsføring

    Du lægger en strategi for din markedsføring, content og hvilke sociale medier, der er de rigtige for dig, så du kan give dine kunder værdifuldt indhold og opnå deres tillid.

    Vi arbejder med, hvordan du får en hjemmeside, hvad den skal indeholde, og hvad den skal udstråle. Du får indsigt i et hav af termer, der indtil nu har været sort volapyk.

  • Opstart af virksomhed, fakturering og adminstration

    Det kan være svært at hitte rundt i regler, og hvor hvad skal oprettes, når du skal starte din virksomhed. Vi kommer rundt om alle de officielle steder, du skal oprettes, så alt foregår korrekt.

    Du lærer, hvordan du skriver fakturaer, bogfører og tager imod penge.

    Der følger en del administrative opgaver med det at drive virksomhed, og dem hjælper vi dig med at identificere, så de ikke ender med at overrumple dig.

  • Salg

    Du er 100 % passioneret om det, du vil tilbyde, om din virksomhed og om dine kunder. Men du hader at sælge. H A D E R.

    Derfor klæder vi dig ekstra lunt og godt på til at møde dine kunder på en helt anden måde end sælger-Helge-typen med charmeklud om halsen.

    Du lærer at tænke som dine kunder, så du kan sige, skrive og gøre de ting, de føler sig hjemme i, værdsætter og tilvælger dig for.

    Du lærer om de forskellige kundetyper, og vi deler dem ind i farver, så du kan spotte og handle på, om de er røde resultatorienterede vovehalse, pulserende gule balløver, hensynsfulde grønne medmennesker eller detaljeorienterede blå bæster.

  • Budget & økonomi

    Du har behov for at få testet, hvad der skal til for, at du kan leve af din virksomhed. Det gør vi typisk på den sidste undervisningsdag, da det er her du har en masse fakta på plads.

    Vi lægger budgetter i vores eget smarte budgetsystem, så du har overblik over økonomien – nu og 3 år frem.

  • Handleplan & næste skridt

    Inden du afslutter de 6 kursus uger lægger vi en handleplan for, hvad der skal ske den kommende tid. For selv om du har haft 6 uger til at arbejde med din iværksætter virksomhed, vil du opleve, at ugerne er gået alt, alt for hurtigt.

    Når du går herfra er det med ro i maven og en plan i hånden samt en masse viden om iværksætteri, som du på ingen måde havde kunnet google dig til – heller ikke på 6 uger.

    Og nå ja, så har du nu 2 meget dedikerede undervisere i dit netværk, du til enhver tid kan få et lille råd, skulderklap eller los bag i af.

Sådan får du, som ledig, GRATIS adgang til kurset, gennem dit jobcenter*:

HVEM KAN DELTAGE: Rådgivningsforløbet er målrettet ledige.

HVORDAN UNDERVISER I: Der veksles mellem 1:1 undervisning/sparring og selvstudie fordelt på
Opstartsmøde
4 x 2 timers individuel rådgivning
Afsluttende møde inkl. handlingsplan
= 22 undervisningstimer

Herudover skal du påregne et 37 timers arbejdsuge, da du har mange opgaver, ting du skal undersøge og afklaringer du skal arbejde med mellem rådgivningstimerne.

HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS JEG VIL TILMELDE MIG: Kontakt din jobcenterkonsulent eller anden aktør for aftale om deltagelse på kurset. Jobcenteret skal bevilge kurset og betale.

HVORNÅR KAN JEG STARTE: Så snart dit forløb er godkendt af jobcenteret eller anden aktør, starter du. Vi kører ikke holdundervisning. Derfor kan vi starte, præcis når du har behov for det.

HVAD ER PRISEN: kr. 23.250,00 ekskl. moms inkl. materialer samt bogen "Iværksætteri i praksis – din håndbog fra A-Z.

HVEM SKAL BEVILLIGE KURSET: Forløbet gennemføres efter aftale med dit jobcenter eller anden aktør som 1:1 undervisning 100 % målrettet din forretningside.

HVOR FOREGÅR DET: Enten i Gedved ved Horsens eller online via Skype.

Adressen er:
Seminariet – Gedved Kultur og Medborgerhus,
Egebjergvej 1, 8751 Gedved

UNDERVISER I ONLINE: Ja, da. Du skal blot have en god internetforbindelse og Skype. Alle vores materialer findes også digitalt.

YDERLIGERE INFORMATION: Ring til Birgitte Feldborg på tlf.: 2033 3227, skriv på kontakt@ivaerksaetter.nu eller udfyld formularen herunder, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt du har mulighed for at søge forløbet.

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst et gyldigt telefonnummer.
Indtast venligst en besked
Du skal acceptere Vilkår og Betingelser.

*) For at kurset bliver gratis for dig, der er ledig, skal det bevilges gennem jobcenteret, der vil være dem der skal betale for kurset. Det er derfor ikke dig, som ledig, der skal betale for den rådgivning og undervisning, du modtager.

Hvorfor er vi de rigtige til at rådgive dig?

Vi er selv startet, der hvor du er nu. Som ledige med frihedstrang og drømmen om at skabe vores eget. Vi tog springet for over 10 år siden og har aldrig set os tilbage.

Siden har vi undervist og rådgivet over 400 iværksættere med samme drøm som os selv, alt imens vi har udviklet undervisningsmateriale og en lang række gratis iværksætter værktøjer til vores prisvindende blog.

Dine undervisere er derfor hverken fra skolemiljøet eller universitetsuddannede med læring på fine formler. Men vi er hands-on women. Vi har selv tumlet med alle de spørgsmål, du har, vi har et aktivt netværk, vi kan trække på, og vi har præcis den praktiske erfaring, der gør det hele realistisk og brugbart.

Dorthe Do Bejer er grafisk designer, web designer og rådgiver passionerede iværksættere omkring markedsføring, hjemmesider og branding.

Birgitte er forretningsudvikler og hjælper selvstændige konsulenter, coaches og behandlere med at udvikle deres virksomhed.

underviser på hjemmeside kursus

Der er ingen grund til bare at drømme om det længere – det er tid til at handle!

Kontakt din jobcenterkonsulent eller anden aktør for at høre om mulighederne for at få bevilliget 1:1 forløbet på din job- eller uddannelsesplan. Nogle kommuner har afsat midler specielt til at hjælpe dig, der vil skabe dit eget job.