Sådan når du dine mål – uden at opgive undervejs
Har du opgivet dit mål?

Hvis du er som de fleste af os, så har du enten lige før nytår eller først i januar lavet en lang liste med de her fantastiske mål for din business, som du er fuldstændig besat af og glæder dig helt vildt til at gennemføre.
Den eufori kender vi alt for godt!
Men – når nu den første begejstring har lagt sig, og dagligdagen igen rammer os, ja så når vi måske ikke ret mange – hvis overhovedet nogen – af alle de fantastiske mål, som vi har besluttet os for.
Hvorfor dog ikke det – det var jo lige præcis det, vi gerne ville med vores virksomhed?

At du ikke når dine mål, skyldes to ting:
- Du er alt for ambitiøs med det, du gerne vil i forhold til den tid, du har til rådighed og
- Du kan slet ikke overskue alle de opgaver, du skal løse, for at nå alle de mål, du har sat dig for. Og så giver du op. Fortsætter, som du hele tiden har gjort – indtil du igen bliver optændt af den hellige ild, og definer en hel stribe nye mål, som du skal arbejde på.
Der er ikke noget, der dræner så meget, som ikke at nå de mål, som du har sat dig for. Du bliver demotiveret, og giver op, fordi du ikke syntes, at du kommer nogle vegne.
Vi har i lang tid arbejdet på at gøre vores arbejdsflow og mål mere skarpe, og den viden vil vi også gerne dele med dig. Så derfor får du her de tre største fejl, man laver, når man gerne vil nå sit mål.

Du har alt for meget, du gerne vil nå på for kort tid.
Højst sandsynlig har du allerede nu mere end 10 mål for din business. Og selvfølgelig vil du gerne, at de alle sammen bliver implementeret i dag, så du arbejder lidt på det ene mål, og så lidt på det andet uden rigtigt at komme nogle vegne.
I stedet skal du vælge max to mål (og gerne kun et), som er allermest vigtig for dig, og som du gerne vil arbejde med lige nu.
Hold fokus på kun de (max.) to mål, som du har prioriteret, og læg så al din energi i at komme i mål med dem. Når du fokuserer på få ting ad gangen, så vil du komme rigtigt langt i stedet for kun at flytte dig en lille smule på mange ting på en gang. På den måde kommer du ind i en positiv spiral, som giver dig motivation og gejst til at fortsætte.

Hvorfor vil du egentlig gerne nå dit mål?
Har du gennemtænkt det ordentligt? Er det overhovedet vigtigt for dig? Hvis du ikke ved, hvorfor målet er vigtigt for dig, så har du heller ikke motivationen til at fortsætte, når tingene ikke lige går, som du havde forestillet dig, og du vil sandsynligvis give op, når du møder den første modstand i opfyldelsen af dit mål.
Find derfor ind til, hvad din virkelige grund er til, at dette mål er vigtigt for dig. Først når du ved det, kan du lave en fornuftig plan for, hvordan du får implementeret dit mål.
Det er det, der skal fastholde dine nye vaner, når du møder udfordringer og forhindringer i at nå dit mål.
Og du kan være helt sikker på, at du vil møde modstand på vejen til implementering af dit mål.
En nem og god måde til at huske din virkelige grund til at nå dit mål er at skrive grunden – dit hvorfor – ned, sådan at du ser det hele tiden. Det er en god metode, når du skal fastholde dine nye gode vaner – som er vejen til at nå dit mål.

Det, du har øje og fokus på, er dit slutresultat – dit slutmål.
Desværre er det bare sådan, at det slet ikke er nok til at implementere dine mål.
Der er en vej derhen, det betyder, at der skal handling til. Som regel er det jo sådan, at resultaterne ikke kommer hen over natten. Det er så nemt at forelske sig i slutresultatet - altså hvordan verden ser ud, når nu du har nået dit mål (f.eks. jeg omsætter for kr. xx hver måned, jeg har tabt xx antal kg). Desværre er det også sådan, at du meget hurtigt kan blive frustreret, fordi du føler, at det går alt for langsomt med at nå hen til dit mål.
Vejen hen til målet er de handlinger, som du udfører hver dag.
Så overvej at omdefinere, hvornår du har gjort det, der skal til, for at du når i mål, forstået på den måde, at så længe du hver dag udfører de handlinger, som du har besluttet dig for skal til, for at du når dine mål på den lidt længere bane, ja så har du faktisk succes med at nå dine mål.
Hvis du f.eks. gerne vil lancere et nyt produkt om 6 måneder, så kan dit daglige succes-kriterie være, at du arbejder målrettet på lanceringen i min. 30 minutter.
På arket, som du kan downloade herunder, kan du:
- Vælge dit mål
- Definére, hvorfor dit mål er vigtigt
- Sætte dit daglige succeskriterie
– så du i dagligdagen hele tiden kan minde dig selv om at nå målet.
Download arbejdsarket, der gør målsætningen simpel, så du kan overholde den!
Hvis du vil nå dine mål uden at opgive undervejs, så har du brug for arket. Udfyld formularen herunder, så vi kvitterer med et download link i din indboks.
Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet.

FORRETNINGSUDVIKLER BIRGITTE FELDBORG
Artiklen er skrevet af Birgitte Feldborg forretningsudvikler, underviser og forfatter. Hun brænder for at rådgive og undervise dedikerede selvstændige konsulenter, coaches og behandlere som dig til at udvikle din virksomhed og finde den forretningsmodel, der tillader dig at gøre en endnu større forskel i din kundes liv, samtidig med, at du tjener flere penge og bruger din tid og din energi bedst muligt.