IVÆRKSÆTTERHJÆLP

At ville være iværksætter er en ting.
At føre drømmen ud i livet,
er noget de færreste gør – helt alene

Grib chancen, kære iværksætter – her er der hjælp at hente

Du er kun få uger fra,
at din drøm bliver til virkelighed

ivaerksaetter-hjaelp-worksheets

Du føler skiftevis kildrende sommerfugle i maven, men på den anden side også en voksende knude af bekymring over, om du er på vej den rigtige vej. For det kan hurtigt blive helt uoverskueligt med alle de ting, du skal vide noget om som ny virksomhedsejer. Din motivation kan ret hurtigt gå fløjten, hvis du mister sigtet på målet.

Sandheden er, at der er grundlæggende ting, ALLE iværksættere skal have styr på før eller senere. Du har bare ikke en kinamands chance for at vide, hvad det er, du skal have styr på.

Og det er her vores iværksætter hjælp kommer ind i billedet!

Hos iværksætter.NU arbejder vi med en fremgangsmåde, der fra bunden klæder dig på til livet som iværksætter – ikke bare med alt det praktiske, strategiske og operationelle, der hører virksomheden til – men vi hjælper dig med at skabe balance i hele dit liv som iværksætter – så du trives og bliver ved med at være glad for dit valg.

Siden 2010 har vi:

  • Haft over 500 iværksættere i gennem vores forskellige iværksætterforløb – det er vi ret stolte af

  • Guidet både kvinder og mænd til en mere effektiv og glad iværksætterhverdag

  • Udviklet enkle, men værdifulde værktøjer – både til iværksætteren og til de offentlige iværksætter-uddannelser

  • Skabt grobund for, at de små iværksættere, der ofte bliver glemt og gemt, har et sted at få den rette sparring.

3515_A

Vi elsker at hjælpe
"den lille iværksætter"

 

Vi er til for – og elsker at arbejde sammen med – DIG, der vil leve af (og gerne leve godt af) din lille virksomhed. Dig, der vil skabe dit eget job.

Alle er så forhippede på at arbejde med vækst-virksomheder, der skal skabe arbejdspladser, skatteindtægter til statskassen og i sidste ende sælges med en kæmpe gevinst.

Men sådan er vi ikke!

Vi elsker at rådgive alle de små "usynlige" iværksættere, der går under radaren i de offentlige tilbud. For os er det lykken, at du brænder for og vil leve af din passion. Du vil beskæftige dig med noget, der gør dig glad, er motiverende og hvor du har det sjovt. Ikke mindst vil du runde dagen af med overskud på kontoen og i hovedet.

Det er dig, der vil alt det, der har hovedrollen i alt, hvad vi sælger og rådgiver dig omkring. For vi har ting til salg, det er sådan, vi lever af vores passion.

Passionen for at hjælpe dig.

 

Din drøm er også vores drøm

Vi er selv startet der, hvor du er nu. På den blanke side i iværksætter-bogen. For omkring 10 år siden gik vi rundt med drømmen i maven om at satse 100 % på iværksætterlivet. Og vi tør godt indrømme, at det ikke var den første idé, der i dag er det, vi lever af!

Vi mødte hinanden på Iværksætterpakken, som dengang var et kursus-tilbud til ledige, der ville være iværksættere. Lige efter vores forløb, blev vi hyret som undervisere på selv samme uddannelse.

Vi klikkede på hinandens syn på, hvad iværksættere har brug for.
Vi tænker ens og havde de samme visioner for fremtiden.

På en ellers meget hyggelig lille julefrokost luftede vi frustrationerne over, at der ikke fandtes et ordentligt materiale at undervise ud fra. Og som de rigtige iværksættere vi er, besluttede vi at skrive bogen selv.

Vi endte med at skrive bogen Iværksætteri i praksis, der bruges af iværksættere som køreplan for opstarten. Bogen bruges også over hele landet på akademimerkonom uddannelserne og på private iværksætteruddannelser.

Og sådan er vi … vi gør tingene, vi sætter i gang og skaber. Og ideerne er mange, også flere end vi kan rumme. Så typisk for iværksættere i øvrigt! For alle de ideer, der bliver til værktøjer, gælder det, at de skal være enkle og praktiske. Vi har nemlig fokus på at omsætte dine tanker til handling.

Er du ledig?

En del af vores hjælp kan du bl.a. få gennem landets jobcentre. På vores rådgivningsforløb, specielt til ledige hjælper vi med planlægningen af, hvordan man går fra lønmodtager og jobsøgning til at skabe sit eget job.. Drømmene er vidt forskellige, og det er lige spændende hver gang, vi skal sætte os ind i en ny branche.

 

Er du i gang med din virksomhed?

En anden måde er, at du bruger vores mange værktøjer på bloggen eller deltager i workshops, kurser eller læser vores bøger. Vi elsker at udvikle værktøjer, gøre processerne simple og forståelige, så du kan udvikle din virksomhed.

3581_A

Kender du det?
Når man i livet finder den person, man bare passer perfekt sammen med?

Sådan har vi det. Vi er som et puslespil, hvor brikkerne passer perfekt ind i hinanden. Vi har samme mål og forståelse for tingene, men vores kompetencer opvejer hinandens svagheder nærmeste én til én. Og vi skændes aldrig om, hvem der er den rette til opgaven. Det véd vi bare.

Det er simpelthen så fantastisk at arbejde sammen på den måde, og det bliver til meget mere end bare arbejde. Vi kan også vende en situation fra hjemmefronten, lige give plads til luft eller en skulder, når tingene ikke flasker sig. Og så er der fedt at have et andet menneske at juble sammen med, når der skal skåles og succeserne skal fejres.

Med-ejer & forretningsudvikler

Birgitte Feldborg

Birgitte-feldborg-ivaerksaetter_nu

Birgitte er den, der sørger for alt det praktiske, tager telefonen og svarer dig på mailen. Hun er den af os, der har overblikket og styrer os mod det mest effektive workflow. Det er Birgitte, der giver dig små tips på vores Facebook-side.

Når du møder Birgitte i undervisningen og via vores værktøjer, så står hun bag alt det praktiske omkring opstart, strategi, fundamentet i virksomheden, kundeflow, effektivitet og balance i iværksætterlivet samt alt det, der har med administration, budgetter, skat, moms osv. at gøre. Birgitte har en baggrund som både Indkøbs-, logistik- og HR-chef – derfor er du i gode hænder hos hende.

Hun tror på at alle iværksættere, kan få succes i hverdagen, hvis bare de hænger i, er realistiske i deres planlægning og bygger på det rigtige fundament.

Og så ser hun frem til at arbejde sammen med dig, om at skabe din drømmevirksomhed – fra tanke til handling.

Birgittes top 3:

• Slapper af med en god krimi
• Er Skovvej 3's logistikchef både i virksomheden og i privaten
• Elsker online kurser – og køber alt for mange af dem

"Birgitte er super dygtig til at udfordre mig og gøre mig helt skarp på mit koncept både i indhold og i visuel profil."

LINE BENTSEN
VaneCoach©

Vent ikke længere! STOP med kun at drømme om det! Brug vores værktøjer til at komme i gang NU med dit iværksætterliv og drømmen under egen virksomhed.