
Sådan bruger du Business planneren
Har du investeret i Busines planneren DREAMS, PLANS, NOTES er det her, du finder forklaringer på, hvordan du bruger de forskellige sider i planneren.

Indholdsfortegnelse
I business planneren finder du en indholdsfortegnelse. Den hjælper dig med at finde rundt i dine noter.
Iværksætterdrømme
Hvad drømmer du om som iværksætter? 3 drømmefangere, der hjælper dig til at sætte ord på dine drømme for din iværksætter business.
Sådan er jeg
Hvad er du god til, og hvor har du brug for hjælp? Bliv bevidst om dine egen styrker og svagheder.
Dine arbejdsrutiner & vaner
Hvad har for vane at fjerne dit fokus fra de vigtige opgaver? Skriv alle dine gode vaner, rutiner og arbejdsfordeling ind på denne side.
Målsætning
For at dine drømme kan gå i opfyldelse, skal du bryde dem ned i mindre milepæle. Brug SMART modellen til at definere, hvad det er, du skal nå, til hvornår.
Fokuspunkter
At sætte mål og have drømme bringer dig ikke nødvendigvis i mål. Derfor skal du definere en række fokuspunkter, som du dagligt kan omsætte fra tanke til handling.
Vane tracker
Når du sætter dig nye mål, er der helt sikkert også nogle vaner, du skal have luget ud i. Hvilke vaner skal du holde op med, og hvilke gode skal du indføre?
Opgavelisten
På disse sider kan du dumpe alle dine opgaver. Det er fra denne liste, du en gang om ugen prioriterer opgaver ind på ugeplanen.
Månedsplan
Månedsplanen er det sted, hvor du skriver overordnede ting ned. Hent den frem, når du laver din ugeplan, indholdsplan og kampagneplan.
Ugeplan
Ugeplanen er det vigtigste sted i hele planneren. Det er her, du har de opgaver, du skal lave dag for dag, prioriteret og tidsestimeret.
Evaluering på ugen
En gang om ugen – vi anbefaler fredag, inden du lukker din arbejdsuge ned – skal du holde et møde med dig selv. Evaluér på, hvordan ugen er gået og planlæg din næste uge.
Minibudget
Uanset hvilke mål og drømme du har med dit iværksætter liv og din virksomhed, så skal du tjene nogle penge. Derfor skal du lave et budget for, hvor din omsætning skal komme fra.
Kampagneplan
Skab bedre kampagner rundt om dine produkter og ydelser – følg de 6 effektive steps i denne markedsføringsplan – kampagneplan med fokus på salg.
Indholdsplan
Indholdsplanen hjælper dig i afklaringen med hvilket indhold, du skal poste på dine medier. Bliv mere strategisk med det, du poster og hold styr på flowet.
Gode ideer til senere
Noget, der kendetegner alle iværksættere, er, at gode ideer popper ud af hovedet konstant. Derfor har vi lavet ark, hvor du kan tømme hjernen ud, hver gang du får en god ide.
Blanke sider til dine noter
Blanke sider med mini-dots, så du kan skrible og skrable dine tanker, noter, tegninger ned.
Evaluering af halvåret
Efter et halvt år er det vigtigt at stoppe op og måle på, om du har nået dine kortsigtede mål og milepæle. Her har du alle arkene, der skal til.