Gør som de store – strategimøde og halvårsplan er også for iværksættere

SKABELON TIL DAGSORDEN FOR HALVÅRSPLANER
– SOM DU ER VELKOMMEN TIL AT BRUGE HELE ÅRET

administration-ikon
halvaarsplan

For et par uger siden var vi samlet en hel dag for at lave vores strategi for 2. halvår af 2018. Hvorfor skal du vide det, tænker du måske?

Det skal du sådan set heller ikke – udover at du godt kan begynde at glæde dig til alle de gode ting, som vi har planlagt, men grunden til, at vi fortæller dig om det, er, at vi gerne vil dele den proces vi havde med dig, måske kunne du få lyst til at gøre det samme i din virksomhed?

 

Hvorfor lave en halvårsplan?

Vi besluttede os for at vi allerede inden sommerferien ville kigge på vores strategi for 2. halvår 2018. Det gjorde vi af to grunde:

  1. Det giver en dejlig ro i maven at vide, hvad det er, vi skal have fokus på, når vi kommer hjem efter en forhåbentlig varm og dejlig sommer (hvor vi kan slappe af, uden at bruge overophedede hjerneceller på virksomhedstanker)
  2. Vi kan også se, hvor meget tid vi så har til vores anden virksomhed. Som du måske ved, har Dorthe også virksomheden Dorthedo.dk og Birgitte har virksomheden Birgittefeldborg.dk. Når vi ved, hvad vi skal lave i Iværksætter.nu, kan vi også planlægge resten af året for vores anden virksomhed.

 

Hvordan lavede vi så en halvårsplan?

Vi brugte denne her dagsorden – og du kan downloade en skabelon til dit eget strategimøde her:

  1. Hvordan går det i iværksætter.nu?
    Hvad er godt? Hvad kan være bedre?
  2. Hvordan og hvor meget vil vi gerne arbejde fremadrettet?
  3. Hvad vil vi gerne bevare og gøre mere af?
  4. Hvilke nye tiltag vil vi gerne igangsætte
  5. Hvilket omsætningsmål vil vi gerne nå
  6. Hvad skal gøres hvornår – og af hvem?
  7. Fejring
strategi-dagsorden

Tilmeld dig nyhedsbrevet og download en smart halvårsplan til dit strategimøde

Smart PDF, med kalkulationsfelter, så du hurtigt og nemt kan justere dit omsætningsmål og lægge en klar plan for, HVAD du skal lave i din virksomhed det næste halve år.

Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet. 

Dagsorden for halvårsplan

1. Hvordan går det i Iværksætter.nu?
Hvad er godt? Hvad kan være bedre?

Vi taler sammen næsten hver dag, men det er mest om praktiske ting, og ting, der skal gøres – det er ikke så tit, at vi får talt om, hvad der går godt i vores virksomhed, og hvad der kan gøres bedre, så det her var en perfekt lejlighed til det.

Det er også nødvendigt at vide, før man går videre – hvis vi ikke ved, hvor vi er, er det svært at vide, hvad vi skal gøre fremadrettet.

Når du kigger på din virksomhed, så vær ærlig overfor dig selv. Der er noget, der fungerer godt, så ros dig selv for det, og lad det så være – som du nok ved, ” if it ain´t broke don't fix it”.

Vær også ærlig overfor dig selv omkring, hvad der kunne være bedre? Er du for langsom til at få sendt fakturaer afsted? Får du ikke prioriteret din markedsføring? Skriv det ned – du skal bruge det, når du kommer ned til punkt 6, sådan at du sat dine opgaver i system.

2. Hvordan og hvor meget vil vi gerne arbejde fremadrettet?

Vi har begge familier og børn, som stadig bor hjemme, så vi har hverken tid eller lyst til at arbejde hele tiden. Samtidig har vi også hver en anden virksomhed, som vi også skal bruge tid i og på, derfor er det for os vigtigt, at vi er rimelig enige om, hvor meget tid og energi vi vil bruge i Iværksætter.nu.

Selvom du kun er dig selv i din virksomhed, er det stadig en god ide at forholde dig til, hvor meget tid og energi du vil bruge på din virksomhed – vil du give den max. gas og bruge al din vågne tid og energi på den, eller vil du også have tid til familie, venner og fritidsaktiviteter samtidig med at du arbejder på og i din virksomhed? Vær ærlig overfor dig selv – det er helt ok, hvad enten du vælger den ene eller den anden mulighed, men vær klar i mælet overfor dig selv – ellers kan du heller ikke lave en realistisk tidsplan og dermed også en realistisk indkomstplan.

3. Hvad vil vi gerne bevare og gøre mere af?

Under det her punkt talte vi om, hvad vi godt kan lide at lave, og hvordan vi evt. kan lave endnu mere af det. For vores vedkommende er det rådgivningen af vores iværksættere, som vi er helt vilde med at lave. Vi kan også godt lide at skrive blogindlæg og udvikle kurser, så det skal vi gøre endnu mere af.

Hvordan ser det ud hos dig? Hvad er du helt vild med at lave? Og hvad er mere ”rugbrødsarbejde”. Hvordan kan du komme til at lave endnu mere af det, som du holder allermest af?

4. Hvilke nye tiltag vil vi gerne igangsætte?

Vi har længe talt om, at vi mangler nogle produkter i vores sortiment. Derfor var tiden nu kommet til at tale om, hvilke af de idéer (kurser, workshops, webinarer, Facebookgrupper osv.), som vi har så rigeligt af, der nu skulle prioriteres. Vi lavede en oversigt over de produkter vi allerede har, og hvilke vi gerne vil udvikle over tid, og så besluttede vi, hvilke ting, der skulle prioriteres de næste seks måneder.

Det er præcis det samme, du skal gøre. Det kan godt være at du har 27 gode ideer, men du kommer aldrig i mål med dem, hvis du arbejder på dem alle sammen på en gang. Vælg den, der passer bedst ind lige nu, og gør så den helt færdig, INDEN du går i gang med den næste ide. Du kan læse mere om det at have de rigtige produkter på hylderne lige her.

5. Hvilket omsætningsmål vil vi gerne nå?

Normalt når vi kommer hertil, plejer vi bare at sætte et omsætningsmål og så er det godt nok!

Men denne her gang gjorde vi det anderledes. Vi besluttede os nemlig for, hvor meget vi gerne ville have i løn det næste halve år. Herefter lavede vi et budget for vores omkostninger. Vi besluttede os også for, hvor meget vi skulle have i overskud til nye investeringer og som buffer. De tre tal tilsammen gav så vores omsætningsmål.

Hvis du er usikker på, hvor meget du f.eks. skal bruge til at markedsføre dine produkter for, har du to muligheder. Du kan beslutte dig for, hvor meget du vil bruge, eller du kan basere det på dine tidligere kampagner, hvis du allerede har lavet nogle. Er du i tvivl om, hvorvidt du får nok ud af dine markedsføringskroner, er der hjælp at hente i vores indlæg: Virker din markedsføring?

Har du ikke helt styr på dine øvrige omkostninger, så er det nu på tide at få lavet et budget, der viser helt præcist, hvad du bruger dine penge på. Du finder et rigtigt godt værktøj i indlægget Sådan laver du et budget til din iværksætterbusiness.

Men det ikke nok med det. Vi lavede faktisk også et budget for, hvordan vi skulle nå vores omsætning. Helt ned til hvor mange af hvert produkt vi skulle sælge.

Når du kommer hertil, så gør dig selv den tjeneste også at gå helt ned i deltaljerne om, hvilke produkter – og hvor mange du så rent faktisk skal sælge af hvert produkt. Så ved du nemlig også, hvor hårdt du skal sætte ind rent salgs- og markedsføringsmæssigt.

6. Hvad skal gøres hvornår?
– Og af hvem?

Det er nu, det bliver rigtigt interessant. Her bliver det virkeligt tydeligt, hvad man i virkeligheden kan nå i forhold til den tid, der er til rådighed.

Vi satte os nemlig ned med vores kalender, og skrev alt det ind, der skulle gøres, og vi kunne ret hurtigt se, at vi ville alt for meget i forhold til den tid, vi havde besluttet os for at bruge på det. Så måtte vi justere på enten vores tid eller vores ambitionsniveau.

Men til sidst lykkedes det, så vi nu har en klar plan over alt det der skal gøres i vores virksomhed frem til jul.

Du vil sandsynligvis også opleve, at ting tager mere tid, end du regner med. Og det kommer først til udtryk, når du får listet alt det, der skal gøres med angivelse af, hvor lang tid hver opgave tager. Så selv om det tager noget tid, ja så er den tid, du bruger på at planlægge, rigtigt godt givet ud, når du skal i gang med at udføre opgaven. Så frem med kalenderen og få sat tid af til at løse opgaverne.

7. Fejring

Vi øver os rigtigt meget i at fejre, når noget er gået godt. Det er vigtigt for at fastholde energien og motivationen.

Vi fejrer på mange forskellige måder – det kan være kage til kaffen, en flaske kølig rosé på terrassen. Vi går også nogle gange ud og spiser sammen.

En variant af vores fejring er også, at vi engang i kvartalet laver noget sammen en eftermiddag eller aften. Vi har bl.a. været til akvarelmaling, bagekursus, yogaretreat, koncert og mange andre ting. For os er det også vigtigt at have noget socialt sammen, og så kan vi sagtens også tale arbejde, samtidig med at vi hygger os med de forskellige aktiviteter.

Husker du at fejre dig selv og dine succeser? Eller er du hurtigt videre til den næste opgave?

Vi vil opfordre dig til at fejre dine succeser – ikke nødvendigvis på samme måde, som vi gør det – men på DIN måde! Det giver energi og motivation.

Vi håber, at du er blevet inspireret til at holde dit eget strategimøde, sådan at du er helt klar til de sidste seks måneder af 2018. Du kan hente skabelonen til mødet herunder, men vi hører altså også gerne fra dig, hvis du har nogle fantastiske ideer til fejringer, spændende steder til hygge og kreativitet eller restauranter, cafeer eller picnicplaces der bare er et "must try".

strategi-dagsorden

Tilmeld dig nyhedsbrevet og download en smart halvårsplan til dit strategimøde

Smart PDF, med kalkulationsfelter, så du hurtigt og nemt kan justere dit omsætningsmål og lægge en klar plan for, HVAD du skal lave i din virksomhed det næste halve år.

Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet. 

Birgitte-feldborg-ivaersaetter

FORRETNINGSUDVIKLER BIRGITTE FELDBORG

Artiklen er skrevet af Birgitte Feldborg forretningsudvikler, underviser og forfatter. Hun brænder for at rådgive og undervise dedikerede selvstændige konsulenter, coaches og behandlere som dig til at udvikle din virksomhed og finde den forretningsmodel, der tillader dig at gøre en endnu større forskel i din kundes liv, samtidig med, at du tjener flere penge og bruger din tid og din energi bedst muligt.

Efterlad en kommentar





Dorthe Do og Birgitte Feldborg

DORTHE DO BEJER er grafisk designer og hjemmesidebygger. Hun elsker at arbejde sammen med den passionerede "direktør" – altså dig der er soloselvstændig eller iværksætter – om at løfte dit grafiske udtryk “fra hjemmegjort til efterspurgt ™”.
Hun er kendt for nærmest at være tankelæser, når hun omsætter det man har i hovedet til grafiske udtryk. Privat er hun mor til 4, hyggehækler og elsker en god, afslappende dag i haven.

BIRGITTE FELDBORG hjælper små virksomheder og soloselvstændige med at udvikle deres forretninger til det næste niveau. Med mere end 15 års undervisningserfaring kender hun også udfordringerne ved at tilegne sig ny viden, og hvad der skal til, for at det lykkes. Hun har hjulpet mere end 300 forskellige virksomheder og kender deres udfordringer, og hvad der virker og ikke virker, når vi taler om målgrupper, produktsammensætninger og markedsføring.

dd-bf-signature
bog-ivaerksætterundervisning

Download light udgave af Iværksætteri i praksis

Ved at udfylde formularen får du adgang til et smugkig i iværksætterbogen samt modtager nyhedsbreve med enkle værktøjer, inspiration og gode tilbud fra iværksætter.NU. Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet. 

Bedste-ivaerksaetter-blogs-DigiAwards2017