Sådan vælger du kompetente samarbejdspartnere
4 overvejelser du skal gøre, inden du vælger samarbejdspartnere.
Vores iværksættere peger på, at de føler, at de ikke ved, hvordan de skal finde og vælge kompetente samarbejdspartnere.
Når du er kommet i gang med din virksomhed, vil du hurtigt opleve, at du ikke kan stå helt alene ude på en øde ø uden at have kontakt og/eller samarbejde med andre. Det kan være, at du har behov for at finde en at arbejde sammen med i forhold til den ydelse, du leverer, sådan at I kan supplere hinanden og dermed dække en større kundegruppe eller tilbyde nogle flere ydelser, end du ville være i stand til alene.
Det kan også være samarbejdspartnere, som skal hjælpe dig internt i din virksomhed, det kan være med salg, økonomi, markedsføring etc.
LIGE MEGET HVILKET BEHOV DU HAR, ER VORES ERFARING, AT DER ER:
4 overvejelser, du skal gøre dig, før du vælger samarbejdspartnere:
- Hvordan er fagligheden?
- Hvordan er kemien?
- Hvad med branchekendskab?
- Forventninger
1. Faglighed
Det første, du skal overveje, er, om din potentielle samarbejdpartner har den grad af faglighed, som du forventer af din kommende samarbejdspartner. Hvordan kan du vide det, tænker du måske? Først og fremmest skal du mødes med ham. Spørg ind til, hvad han tidligere har lavet, og om han har nogle kundereferencer, som du har mulighed for at se og evt. kontakte.
Hvor engageret er din samarbejdspartner?
Når du skal finde den rette, så lav lidt research, og find ud af om vedkommende deltager i events, netværk og er aktiv inden for sin branche. Det giver som regel et fingerpeg om, hvor meget de brænder for deres erhverv, og hvor meget de følger med i udviklingen. For du vil jo i sidste ende gerne have en samarbejdspartner, der er ligeså passioneret som dig selv.
2. Kemi
Hvordan er kemien imellem jer? Det er næsten det vigtigste. Din kommende samarbejdspartner kan være nok så dygtig rent fagligt, men det hjælper ikke noget, hvis du ikke bryder dig om ham, eller I har forskellige holdninger til, hvordan man f.eks. behandler sine kunder.
Som en partner i privatlivet
At vælge den rigtige samarbejdspartner er lidt ligesom at vælge sin partner i privatlivet. Du har brug for en personlighed, du svinger med og deler holdninger med, men I må ikke være for ens. Det optimale er, hvis I dækker hinandens svage punkter og kan afbalancere hinanden.
Sådan har vi det også i vores partnerskab her på iværksætter.nu – Birgitte kan strukturere ting, sætte dem i system og tænke rationelt. Dorthe er mere kreativt tænkende og er den, der sætter designet i fokus. På den måde driver vi hinanden frem, og kan sætte de spørgsmålstegn ved strategien, som vi ikke ville få frem, hvis vi bare var kopier af hinanden.
Så brug noget tid sammen med din evt. kommende samarbejdspartner, sådan at du kan finde ud af, om I svinger sammen, og har de samme holdninger til det at arbejde sammen.
3. Branchekendskab
Skal din kommende samarbejdspartner have kendskab til din branche? Eller er det ikke vigtigt? Det er der ikke noget rigtigt eller forkert svar på, men det er et område, som du skal overveje, før du begiver dig ud i at finde den rigtige samarbejdspartner. Det kan være en fordel, hvis det, som du beskæftiger dig med, er meget videnstung og kræver lang tid at sætte sig ind i.
Nyt perspektiv på din business
På den anden side er det godt at få noget inspiration fra en, som har erfaring med andre brancher. Hvis I er for ens, vil I ret hurtigt kæmpe om pladsen og argumentere for, hvem der har ret. Når I kommer ind i et samarbejde med hver jeres baggrund, stiller I ikke spørgsmålstegn ved det, den anden gør og beslutter.
4. Forventninger
At finde en god samarbejdspartner er også et spørgsmål om at finde en, du stoler på. Det lyder måske banalt, men troværdigheden og tilliden skal du vægte højt, for du kommer til at lægge en del af din business i vedkommendes hænder.
Det er nemmere at stille krav til samarbejdspartnere du finder på professionel vis. Et samarbejde med et familiemedlem, en god veninde eller en, du kender i forvejen, vil altid være mere nuanceret, fordi I deler relationer i privatlivet. Og de gode relationer skal I passe på. Forestil dig situationen, hvor I er uenige om et punkt i virksomheden, men I skal stadig kunne ses til påskefrokost på lørdag, uden at de uenigheder påvirker jeres humør lige den dag. Det kan let blive en akavet situation, hvis I lader personlige følelser komme i spil. Så aftal samarbejds-reglerne på forhånd.
Skriv aftaler ned, det forpligter mere.
Inden du indgår i et samarbejde, er det vigtigt, at I får afstemt forventningerne til jeres fremtidige samarbejde. Hvor meget skal vi arbejde sammen, med hvad, hvornår og hvordan? Skriv det ned. Det er nemmere at finde frem igen, hvis I skulle blive i tvivl om, hvad I egentlig har aftalt.
Rigtig god fornøjelse med at finde og vælge din næste kompetente samarbejdspartner. Skriv os en kommentar herunder om, hvad du vægter, når du vælger samarbejdspartnere.
GRATIS DOWNLOAD:
4 overvejelser du SKAL gøre dig inden du vælger samarbejdspartnere
Hvor god og pålidelig samarbejdspartner har du egentlig? Download skemaet, der hjælper dig med at vurdere dem du samarbejder med.
Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet.
FORRETNINGSUDVIKLER BIRGITTE FELDBORG
Artiklen er skrevet af Birgitte Feldborg forretningsudvikler, underviser og forfatter. Hun brænder for at rådgive og undervise dedikerede selvstændige konsulenter, coaches og behandlere som dig til at udvikle din virksomhed og finde den forretningsmodel, der tillader dig at gøre en endnu større forskel i din kundes liv, samtidig med, at du tjener flere penge og bruger din tid og din energi bedst muligt.