Book en visuel workshop:

Branding for iværksættere

Vi tager jer igennem en helt forrygende kreativ workshop, hvor vi arbejder med den visuelle del af iværksætterbrandet.

Udklip, tuscher, vandfarve og scrapbøger kommer til at fylde bordene. Det kreative frirum er et sikkert hit til undervisningen i og formidlingen af entrepreneurship og iværksætteri.

For der er mange dybe tanker og krævende opgaver, når man planlægger en virksomhed – og man ender hurtigt i iværksætter-tågen, hvor opgaverne bare bliver flere og flere.

Workshoppen kan give netop det inspirerende indspark, der skal til for at motivere, inspirere og holde gejsten oppe. Rummet er fyldt med god energi, højlydte grin og sparring på tværs af bordene. Og ikke mindst arbejder deltagerne med konkrete afklaringer, der bringer den fra tanke til handling.

underviser-i-branding

Brandbooken
er brandets bibel

Fundamentet skal på plads først

Vi arbejder med, hvor vi skal hen, hvordan vi kommer derhen og hvordan vi agerer undervejs. På den måde bliver rejsen ikke formålsløs, men strategisk og velfunderet i de drømme, der skal indfries.

– Og så bliver brandet skabt

Langt, langt de fleste iværksættere lader deres personlighed og egen agenda skinne igennem i brandingen. Til en vis grænse føles det logisk, endda som om man er en og samme ting – men det er ikke altid det, kunderne tiltrækkes af.

På workshoppen arbejder vi med en model ud fra farve- & stemningspsykologier, der funderer brandets visuelle stil i værdier og personlighedstræk.

Det giver en veldefineret ramme for brandet, hvor man kan sætte sig ud over sin egen personlige stil, modeluner og skiftende trends.

Vi klæder iværksætteren på med værktøjer til at beslutte, om et billede, en farve, en typografi, et mønster eller en stil er det, der er det rigtige for brandet, om det understøtter budskabet og ligger i forlængelse af det, man vil have, at brandet skal udstråle.

Målet er at fjerne forvirringen, ensrette udtrykket og skabe en brandbook, der er grundlaget for fremtidige beslutninger, det videre arbejde med en grafiker og iværksætterens eget daglige arbejde med brandet.

Sådan forløber workshoppen

Workshoppen forløber over 2 dage.
Dag 1 handler om det grundlæggende, brandet skal stå for, afspejle og stræbe efter.
Dag 2 er den kreative del, hvor iværksætterne arbejder med den visuelle side af brandingen.

DAG 1: Det enestående iværksætter brand

Det er nærmest umuligt at drive en forretning effektivt, hvis man ikke har gjort sig helt fundamentale overvejelser omkring, hvad brandet skal stå for. Det er rettesnoren for stort set enhver beslutning – lige fra det enkelte opslag på sociale medier, kommunikation og til billedevalget til de målgrupper, brandet sigter efter.

For at skabe overblik over brandet arbejder vi i første omgang med fundamentet og de værdier, brandet skal afspejle – så vi ved, at identiteten peger i samme retning som drømmene og ikke mindst virkeligheden.

Vi arbejder på, hvad brandet står for, og hvad det absolut skal holde sig fra.

DAGENS EMNER

  • Why, vision, mission og mål
  • Hvad vil jeg kommunikere?
  • Ambitionsniveau
  • De 7 strategier  
  • Værdier
  • Brandposition
  • Brandpromise
  • Kernefortælling
  • Tagline
  • Tone of voice
  • Moment of truth

DAG 2: Visuel workshop

På dag 2 hiver vi den store krea-kasse frem og sætter billeder, eksempler og stemninger på de afklaringer, iværksætteren gjorde sig dagen før.

Det er en meget konkret afklaring omkring tone og stil, hvor iværksætteren arbejder med sin egen brandbook og sætter eksempler, inspiration og symbolik ind på et moodboard.

Vi underviser ud fra en model omkring årstidernes personlighedstræk og overfører dem til brandingen. Det giver en fast og forståelig ramme at tage afsæt i, hvilket gør et ellers meget flyvsk og svært emne meget konkret.

DAGENS EMNER

  • Farvepsykologi – hvad betyder de enkelte farver?
  • Farvecirklen – hvordan spiller farverne sammen?
  • Forstå teknikken – trykfarver, skærmfarver og hvordan du vælger korrekte farvekoder.
  • Inspiration – hvor du finder gode farvesammensætninger
  • Årstidernes brand personligheder
  • Omsæt årstiderne til dit brands visuelle stil
  • Typografi – hvad siger skriftvalg om dit brand
  • Fotostil – regi, toner og stil
  • Illustrationer – hvilken streg passer til dit brand
  • Arbejde med egen brandbook

De 2 dage kan bookes uafhængigt af hinanden. Arbejder I f.eks. med fundamentet på andre måder, er det en mulighed kun at booke den visuelle workshop (dag 2).

Bookes begge dage afholdes de 2 på hinanden følgende dage. Spredes dagene ud, vil der komme et tillæg på kr. 3.000,- ekskl. moms.

Alle undervisningsmaterialer er inkl.

 

HVEM HENVENDER WORKSHOPPEN SIG TIL?

  • Ideelt som supplement til akademimerkonomfaget Iværksætteri i Praksis.
  • Uddannelser og kurser i iværksætteri og entrepreneurship
  • Workshops for iværksættere, f.eks. hos erhvervshuse, erhvervsråd, businesshuse og fagforeninger.
  • Kontorfællesskaber, der ønsker at inspirere husets beboere.

Alle workshops tilpasses deltagernes niveau og stadie i forretningen – både nystartede virksomheder og etablerede, der trænger til et redesign af brandet.

Ønsker I den visuelle del som et mindre inspirationsindlæg eller foredrag, kan dette også arrangeres.

 

PRIS:

Dag 1 + 2: kr. 28.000,- (afholdes 2 på hinanden følgende dage)
Dag 1: kr. 15.000,-
Dag 2: kr. 15.000,-

Alle priser ekskl. moms, lokaleleje og forplejning.

 

BOOKNING:

Forespørg på datoer og hør nærmere om workshoppen på:
e-mail kontakt@ivaerksaetter.nu
eller tlf.: 2033 3227

Birgitte-feldborg-ivaersaetter

Birgitte Feldborg er business mentor og forretningsudvikler. Hver gang hun arbejder med iværksættere og soloselvstændige har hun altid et øje for, hvordan de også får opgaverne løst med den rigtige mængde tid og energi.

Hun hjælper med at prioritere og fokusere på det, der er allermest vigtigt lige nu i deres virksomhed, sådan at de både flytter deres virksomhed OG har overskud, tid og energi til alt det andet, der også er vigtigt i en iværksætters liv, så de går fra "overvældet til overskud".

Vi udvikler praktiske værktøjer, workshops og undervisningsmaterialer. Der gælder om at flytte den enkelte fra tanke til handling – med et solidt afsæt og de rigtige værktøjer i rygsækken.

Vi har gennem de sidste 10 år undervist mere end 400 iværksættere over hele Danmark, både på holdundervisning og 1 til 1.