Sådan skaber du det rigtige fundament for din virksomhed
Lav en business plan ud fra idegrundlag, mission, vision, værdier, strategier og mål
Vågner du op hver dag, med en klar holdning til, hvor du er på vej hen med din business?
Mange etablerede virksomheder – iværksættere eller ej – har rigtig svært ved at forklare og finde ind til hvad de egentlig bygger deres virksomhed på. De driver den daglige forretning, uden hensyntagen til mål, visioner og værdier. Det betyder manglende overblik og tabt fokus på fremtiden.
Derfor har vi lavet en oversigt, til dig, der gerne vil bygge din business på et gennemtænkt fundament. Det er ikke en alen lang forretningsplan på 30 sider, som ingen andre end banken gider læse. Planen består af en række af de vigtigste spørgsmål alle iværksætter bør stille sig selv, hver dag, hver uge, hver måned, hvert år.
Har du det rigtige fundament?
DOWNLOAD ARBEJDSARKET og kom nemt igennem hele afklaringen af om du bygger din business op det rigtige fundament.
Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet.
Svar på spørgsmålene her og gå efter de rigtige bolde
Brug dine svar som en afklaring i opstartsfasen. Når det bliver dagligdag – så kender du retningen og kan sigte langt bedre efter målet.
Og hvorfor er det så vigtigt?
Jo, dét ved vi! Der kommer mange fristelser forbi – alt for mange. Det gør der også her hos os, og i hver vores virksomheder. Vi har altid en mega lang liste af muligheder, ting vi gerne vil udvikle og nye retninger vi vil bevæge os hen imod. Og det er så usandsynlig nemt at blive forblændet af en stor skinnende bold der tilfældigvis lige ruller forbi udstillingsvinduet.
Undvig de farligste fristelser
Der er kun fordi vi har vores fundament på plads, at vi ved om det er den rigtige bold at sætte i rend efter? Nogle iværksættere bruger deres mavefornemmelse, den kommer man som regel også langt med.
Vi holder dog på at det gennemtænkte solide fundament i vores business, er og giver ægte kærlighed i længden – det øger vores arbejdsglæde, giver bedre bundlinje og styrker vores forhold til kunderne. Selvom vi gerne medgiver at en hurtig flirt med en charmerende Don Juan kan virke tillokkende af og til.
Skulle det uimodståelige tilbud så komme denne vej, ja så kræver det bare et hurtigt tjek op i mod fundamentet, for at vide om den pludseligt opståede chance er værd at gå efter, og passer ind i den vision og plan vi har definere for vores business.
Vision, mission, værdier… det er sværere end du tror – derfor har vi gjort det let!
Fra vores undervisning og rådgivning af iværksættere ved vi at mission, vision, værdier er begreber der forvirrer og er svære at definere. Men det lover vi det ikke længere er hvis du følger vores opskrift til et veldefineret fundament.
Husk tilbage til da du var ansat
Det er svært med de mange begreber, fordi det ofte er ord og værdier, som vi kun har hørt vores tidligere chefer bruge, dengang vi var ansatte. Det var virksomhedens ord, der uden forankring blev fjerne og uvirkelige i dagligdagen.
Men nu er det jo dig der har sat dig i chefstolen i din iværksætter virksomhed, og dermed også dig der skal udstikke retningen for dig selv.
For at gøre de svære ord lette(re), stiller vi dig her en række spørgsmål, der får mange af de tanker du har i hovedet ned på papiret, så du kan handle og agere efter dem - nu, i morgen og om et år.
Download et arbejdsark der giver dig overblikket
Hvis du vil gøre det endnu lettere, så er det en god ide at downloade vores arbejdsark, så har du hele dit fundament for virksomheden samlet ét sted. Og husk så på, at intet er givet 100 % i vores virksomheder. Verden flytter sig, og det gør vi også. Derfor vil du opdage at du, efter et stykke tid, skal tilrette og finjustere nogle af forudsætningerne for at dit brand og din business altid leverer det som dine kunder efterspørger og forventer af dig.
Idegrundlag
Hvad er din forretningside, og hvad går den ud på. Forklar den så andre kan forstå, hvad det er du laver.
- Hvad vil du tilbyde?
- Til hvem?
- Hvorfor vil du tilbyde dette til dem?
- Hvilken opgave vil du gerne løse?
Mission
Hvorfor er du og din business her?
- Hvad er din virksomheds eksistensberettelse?
- Hvad vil du gerne hjælpe dine kunder med?
- Hvilket behov opfylder din virksomhed?
- Hvilken effekt vil du opnå med det du gør?
- Hvad gør du anderledes end andre?
Vision
Hvor vil du hen?
- Hvordan ser din virksomhed ud om 3 år?
- Hvad er din ledestjerne, din realistiske drøm?
- Hvad er dit overordnede hovedmål?
- Hvad er attraktivt for dig i fremtiden?
Værdier
Hvad står du for?
- Hvad er vigtigt for dig?
- Hvad vil du gerne kendes for?
- Hvad vil du prioritere?
- Hvordan vil du gerne opfattes?
Strategier
Hvordan kommer du hen til din vision?
- Hvordan vil du komme hen til din vision?
- Hvad er din styrker?
- Hvordan bruger du dine styrker bedst?
Mål
Hvad vil du opnå hvornår?
- Hvad er dine overordnede mål?
- Lav en liste og formuler dem som SMART-mål
Svar på alle spørgsmålene på ét sted
DOWNLOAD ARBEJDSARKET, hvor du kan arbejde videre med fundamentet i din business. Vi har samlet alle spørgsmålene til dig, i ét ark – nemt og ligetil af printe.
Iværksætter.NU er en del af Birgittefeldborg.dk. Ved at udfylde formularen, får du adgang til en pdf med arbejdsark, enkle værktøjer og inspiration, og du skriver dig samtidig op til at modtage nyhedsbrev fra Iværksætter.NU og Birgittefeldborg.dk
Vi indsamler og opbevarer dine data og de valg du foretager med henblik på at kunne sende dig målrettede informationer, værktøjer og markedsføring. Oplysningerne slettes , når vi ikke længere ønsker at sende nyhedsbreve ud. Oplysningerne videresælges ikke, men opbevares hos vores nyhedsbrevstjeneste. Læs i øvrigt vores privatlivspolitik. Du har til enhver tid ret til at få slettet eller korrigeret dine oplysninger. Dette kan du let gøre ved at benytte linket i bunden af hver mail. Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet.
FORRETNINGSUDVIKLER BIRGITTE FELDBORG
Artiklen er skrevet af Birgitte Feldborg forretningsudvikler, underviser og forfatter. Hun brænder for at rådgive og undervise dedikerede selvstændige konsulenter, coaches og behandlere som dig til at udvikle din virksomhed og finde den forretningsmodel, der tillader dig at gøre en endnu større forskel i din kundes liv, samtidig med, at du tjener flere penge og bruger din tid og din energi bedst muligt.